Din Intelligente Krop

Tænker du i det daglige på, hvad din krop prøver at fortælle dig?

Det ligger i vores senmoderne, vesteuropæiske tankegang at dele mennesket op i en krop og et sind.

Og implicit i dette, at kroppen er underordnet sindet, intellektet.

Intellektet ved bedst, kroppen skal bare følge trop og adlyde.

De fleste af os erfarer imidlertid flere gange i løbet af et liv, at det ikke helt hænger sådan sammen.

Din krop er super-intelligent og kompetent. På mere subtilt og ubevidst plan fortæller den dig nemlig, hvilken beslutning, du bør tage i en given situation. Udenom alle tankerne. Det er dét, vi kalder “at følge sin mavefornemmelse”.

Lige sådan kommer det til udtryk i vores seksualliv. Når mænd føler sig utrygge, generte eller pressede, falder rejsningen. Når kvinder føler sig pressede eller er utrygge, udebliver orgasmen.

Disse klassiske situationer er om noget blandt dem, hvor man som menneske ville ønske, at kroppen bare parerede ordre. Men det gør den altså ikke. Den prøver rent faktisk at fortælle dig noget. Og det er vigtigt, du lytter - ellers fortsætter kroppen bare med at skrige.

Det samme sker, når vi overhører de klassiske stress-symptomer som hjertebanken, søvnløshed, uro og rastløshed.

Hvis vi ikke stopper op og lytter i tide, brænder vores nervesystem simpelthen sammen.

Hos nogen genetableres det aldrig til fulde igen. De mere heldige kan “nøjes” med en længere sygemelding.

“Cogito, ergo sum”, udbrød filosoffen Descartes allerede i 1600-tallet: “Jeg tænker, altså er jeg”.

Hermed var grundstenen lagt til opfattelsen af kroppen som underordnet intellektet.

I virkeligheden burde den gamle Descartes nok have sagt “Spiro, ergo sum”. Eller “Amo, ergo sum”. “Jeg trækker vejret, altså er jeg”. Eller “Jeg elsker, altså er jeg.”

Samspillet mellem krop og sind er nemlig - som allerede antydet her - et langt mere fintmasket samspil - med kroppen som en yderst intelligent medspiller.

Problemet med mange terapeutiske tiltag er imidlertid, at de udelukkende arbejder med sindet. Vi går til terapeut og taler om vores problemer - men her taler vi jo bare om tingene.

Vi taler og vi taler, ting og fænomener får et navn og en historie - men hvor bliver kroppen af i dét her?

Tja, også hér må kroppen bare adlyde og følge trop.

Tankegangen bag denne form for terapi er, at når sindet heles, får kroppen det vel også bedre. Den følger vel trop - gør den ikke?

Her glemmer man, at hvis vi mennesker skal hele fra de sår og skrammer, livet har påført os, er vi altså nødt til at tage udgangspunkt i det fine samspil, der er mellem krop og sind. Erkende, at vi er ét - ikke to separate dele.

Vi kan uundgåeligt ikke dele os op i en krop og et sind, den distinktion findes slet ikke.

Det er formentlig derfor, flere tusind år gamle tilgange som tantra, buddhisme, taoisme m.m. vinder indpas disse år.

Disse tilgange er nemlig fra en tid, hvor man ikke på samme måde delte mennesket op i en krop og et sind. Taoisterne taler ligefrem om, at vrede sætter sig i leveren, mens bekymring aflejres i nyrerne. Og at diverse ubalancer og sygdomstilstande skal kureres med regelmæssig, god sex. Sådan.

Så mærk din krop, lyt til den - din intelligente medspiller.