Der er ikke noget, jeg hellere vil, end at elske - men det har ikke altid været let for mig
Som de fleste andre voksede jeg op med en masse ubevidste historier om kærlighed.
I dag kalder jeg dem kærlighedsmyterne:
Kærlighed er lig med længsel
Kærlighed er ofte uigengældt
For at få kærlighed må jeg af og til udholde smerte
Kærlighed er skræmmende og kan gøre ondt, så jeg må hellere hænge på for enhver pris, skjule mig eller tage benene på nakken for at undgå det
Hvis jeg kan få kærlighed fra en afvisende person, vil jeg føle mig elsket og glad
At være alene er det værste, der kan ske for mig
Desuden havde jeg en masse romantiske fantasier om, hvordan kærlighed skulle se ud - men fælles for dem alle var, at min (tillærte) opfattelse af kærlighed var pakket ind i begrænsende overbevisninger og historier, der gjorde mig usikker i mit møde med andre.
Men ved du hvad?
Gennem mit eget arbejde med mig selv har jeg lært, at kærligheden er MIN for evigt.
Just like that :-)
Når bare jeg er opmærksom på at nære kærligheden gennem intention og handling.
Ingen kan tage kærligheden fra mig.
Og intet menneske er ansvarligt for min egen følelse af kærlighed!
Jeg er ansvarlig for den kærlighed, jeg føler
Jeg er ansvarlig for at skabe tryghed i mit eget liv
Kærligheden blomstrer i mit liv, når jeg tager mig af mig selv
Jeg kan lukke andre ind, når jeg tager mig kærligt af mig selv
Kærlighed er IKKE smerte
Kærlighed længes IKKE
Kærlighed giver slip
Kærlighed er der bare
Kærlighed accepterer
Kærlighed tvinger mig ikke til at være på en bestemt måde
Når du elsker dig selv og ved, at du ER kærlighed, ved du også, at du altid vil have kærlighed!
Tilknytningssåret fra barndommen
Vi kan forveksle vores tilknytningssår med kærlighed.
Det sår, der grundlagdes i barndommen og som vi op gennem voksenlivet forsøger at hele - gennem vores relationer til andre.
Det gør vi f.eks., når vi undlader at sætte grænser for os selv og den anden - af frygt for at miste kærlighed.
Når vi går på kompromis med vores behov.
Når vi føler os drænet af en relation, men ikke tør give slip.
Det sande kærlighedslandskab
Når du tager kærligt hånd om dig selv, begynder kærlighedens landskab i dit liv at ændre sig.
Du bliver ikke længere tiltrukket af mennesker, der ikke afspejler din egen selvfølelse- og respekt.
Du er fri til at vælge - og du kan frigøre dig fra giftige bindinger og selvsaboterende vaner.
Det er en ret, vi alle burde have som en gave fra fødslen.
Men desværre afspejler vores opvækst ikke altid disse værdier.
Når du heler tilknytningssåret, bliver dine relationer sunde, fordi den relation, du har til dig selv, i bund og grund er sund.
Du forlader aldrig mere dig selv.
Og du efterstræber ikke kærlighed hos mennesker, der behandler dig køligt, uinteresseret - eller ligefrem dårligt.
Dit “kærligheds-barometer” er så sundt, at det kun opsøger de mennesker, der vibrerer på samme frekvens som dig.
Hvorfor ikke pleje det livslange kærlighedsforhold til dig selv?
Hvorfor nødvendigvis efterstræbe en forelskelse i en anden - for forelskelsens skyld?
Hvorfor ikke nære dig selv gennem kærlig egenomsorg?
Finde selvkærlige oaser, der er gode for dig?
Blive forelsket i dit eget selskab?
Du skal være sammen med dig selv resten af livet - så det er ikke for tidligt at gå i gang :-)
I kærlighed,
Trine