top of page

Svigter potensen?

Opdateret: 23. feb. 2023

Problemer med potensen?

Alle mænd har oplevet det på et tidspunkt i deres liv. Men meget få taler om det.




Det er ikke et emne, der hyppigt bliver vendt blandt mænd under bruseren i omklædningsrummet.


Når potensen svigter, forbindes det hos mange mænd med skam og irritation – forståeligt nok.



Så hvad stiller man op, når man som mand oplever problemer m

Vil du undgå rejsningsproblemer?

Eller holde længere i sengen?

P-Pixibogen giver dig svar i en fart!

Læs den i dag - og kom i gang med det samme.

Den er selvfølgelig gratis.




Vi starter med et par fysiologiske facts, der kan hjælpe lidt på forståelsen af problemet:

Dit nervesystem er opdelt i det viljestyrede og det autonome nervesystem, og evnen til rejsning og sædafgang er placeret i det autonome.


Det betyder, at du ikke har 100% kontrol over din evne til rejsning – hvor gerne du end vil.


Det viljestyrede nervesystem har vi derimod fuld kontrol over. Det viljestyrede nervesystem tager over, når vi bevæger os eller når vi kniber sammen for at undgå at tisse i bukserne.


Evnen til at trække vejret er faktisk placeret begge steder. Vi kan tage en aktiv beslutning om at trække vejret eller holde pauser i vores vejrtrækning.


Men når vi sover, tager det autonome viljesystem over.


Vi kan heller ikke tage livet af os selv ved at tage en aktiv beslutning om ikke at trække vejret.


Så tager det autonome nervesystem også over og sørger for, at vi bliver ved med at trække vejret.


Det autonome nervesystem varetager altså flere livsnødvendige funktioner og sikrer dermed vores overlevelse.


Det autonome nervesytem er igen delt op i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem kører, når vi er pressede og skal præstere på kommando, kæmpe eller flygte.


Det parasympatiske nervesystem er derimod i spil, når vi slapper af – f.eks. når vi fordøjer et måltid mad.


Her har kroppen brug for ro og hvile til fordøjelsen, og det sørger det parasympatiske nervesystem for.


Derfor føler vi os ofte lidt døsige lige efter et måltid og har brug for at tage den lidt med ro.


Det parasympatiske nervesystem styrer også din rejsning. For at det kan ske, skal blodet nemlig kunne løbe helt ud i de små kapillærer i dit lem.


Derfor oplever mange mænd, at de kan have svært ved at få rejsning, når de er stressede og meget fokuserede på at præstere.


Klassikeren er mandens første besøg i en swingerklub. Konen boltrer sig, mens manden løber rundt med en halvfed i flere timer, fordi han er lidt skræmt af situationen og alt det nye.


Når manden ejakulerer, er det derimod det sympatiske nervesystem, der er i spil. Derfor vil mange mænd opleve, at de “kommer for hurtigt” i situationer, hvor de føler sig pressede eller måske ikke er helt på højde med situationen.


Ovenstående gælder kun, hvis du er sund og rask. Oplever du gentagne problemer med rejsningen, skal du derfor først og fremmest søge læge for at få afklaret, om du er sund og rask, eller om dit rejsningsbesvær har en fysiologisk årsag.


Er du overvægtig, har problemer med hjerte og kredsløb, er diabetiker eller har andre helbredsproblemer – kan det influere på potensen. Ligesom en del medicin også kan.


Ældre mennesker kan desuden – skønt de er sunde og raske iøvrigt – være en smule åreforkalkede, og det kan for mænds vedkommende betyde, at blodet har svært ved at løbe helt ud i penis.


Derfor kan ældre mænd have svært ved at få en fuld rejsning. Det er helt normalt og desværre en bivirkning ved at blive ældre.


En god indikator for, om dit problem er mentalt eller psykisk, er, om du har morgenrejsning og rejsning, når du onanerer – mens det måske kniber, når du er sammen med en kvinde?


I så fald sidder problemet mellem ørerne og ikke mellem benene.


Er “ham dernede” ikke altid til at regne med? Eller tænker du, der er mere til dig “derude”?



Såfremt man er sund og rask, er det bedste, man kan gøre for sig selv som mand, at skærpe sin bevidsthed omkring sin krop og seksualitet – og øve sig hver eneste dag.


Det kan være svært at slappe af på kommando. At mærke helt ind. En mand kan også føle sig presset til sex. Eller presse sig selv. Vær derfor i god kontakt med din lyst – så dit “ja” og dit “nej” kommer fra et oprigtigt sted.


Det kan lyde banalt – men at sige til og fra, samt mærke sig selv i sexlivet, er faktisk svært for mange mennesker.


Find ud af, hvad der trigger din nervøsitet. Måske skal du ikke gå i swingerklub eller knalde på første date. Måske har du brug for en mere rolig og afslappet atmosfære omkring sex.


Måske har du brug for at lære din krop bedre at kende. Blive mere bevidst om dit sanseapparat.


Når alt dette spiller, oplever de fleste, at det har en afsmittende effekt på deres sexliv.


375 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page